Geocahing

Geocaching er en udendørs skattejagt hvor deltagerne benytter sig af en GPS til at gemme og søge beholdere over hele verden. En typisk cache er en lille vandtæt beholder bestående at en logbog og små ting af ringe værdi.

Ved den traditionelle geocache, placerer geocacheren en beholder med logbog, blyant og nipsgenstande på et sted som kun han/hun eller meget få andre kender. Derpå noteres cachens koordinater vha. en GPS og disse offentliggøres sammen med andre oplysninger, på geocaching.com, hvor andre geocachere efterfølgende kan søge cachen med deres GPS. Findes cachen, skrives der i logbogen og en genstand byttes evt. Det er god tone at lægge en ting med minimum den værdi som den ting man tager har, således at der også er noget spændende at finde til den næste.
De typiske cache-ting er ikke af ret høj værdi, men kan godt have værdi for finderen. Indholdet kan foruden logbogen være usædvanlige mønter eller valuta, småt legetøj, CD'er eller bøger. Almindeligt er også ting som bliver flyttet fra cache til cache, så som vandrebiller og geocoins som kan spores online. Også ting af højere værdi kan ligge i en cache. Disse er som regel forbeholdt den første finder af cachen, eller i cacher som er svære at finde.
Størrelsen på cacherne kan variere fra små mikro-cacher, som ikke indeholder mere end et stykke papir som logbog, til store kasser eller spande. Hvis en geocache er blevet ødelagt eller stjålet, så siges det at den er blevet "mugglet". Dette udtryk kommer fra Harry Potter bøgerne, hvor mugglerne er de almindelige mennesker.
Historie
Geocaching med GPS blev muligt den første maj 2000 ved fjernelsen af selective availability på GPS-systemet. Den første cache med GPS blev placeret den tredje maj 2000.
Geocaching findes naturligvis også på Rømø. Prøv at kigge på hjemmesiden www.geocaching.dk og se hvordan du kan komme i gang med denne sjove familiesport, som sagtens kan udføres med en ganske almindelig smartphone.